Monofiber er en dansk B2B distributør af kompositmaterialer. Selv betragter vi os som handelspartner og formidler af kompositindustriens bedste brands.
Med fem årtiers tilstedeværelse i kompositbranchen er Monofiber en veletableret spiller på markedet med stor erfaring inden for kompositmaterialer- og processer.
Vi bidrager med kvalitetsråvarer, kvalificeret teknisk rådgivning samt et højt og troværdigt serviceniveau.
Vores forretning bygger på godt købmandskab med traditionelle værdier såsom sund forretningsførelse, ansvarlig opførsel, personlig service, tillid og integritet.
Vi arbejder ud fra et ønske om at bidrage positivt til vores omgivelser - og sådan har det været siden starten i 1968.
Vi er meget bevidste om, hvem vi er, men verden omkring os står ikke stille, og vi har altid formået at spotte trends og tendenser og omsætte dem til værdi for vores kunder.
Samtidig er vores dygtige og nøje udvalgte partnere med til at sikre udviklingen af nye innovative og bæredygtige kompositmaterialer.
Læs mere om kompositter og om hvorfor fiberforstærkede plastkompositter er fremtidens alternativ til traditionelle materialer.