Definition
Et kompositmateriale er defineret som et materiale, der er sammensat af to eller flere forskellige materialer.
Kompositmaterialer har været kendt og anvendt i bygningskonstruktion i tusinder af år. F.eks. blev lerhytter i stenalderen fremstillet af strå klinet med ler. I moderne tid bliver f.eks. beton forstærket med stål, og plast bliver forstærket med fibre.
Hver for sig egner materialerne plast og fiber sig ikke til konstruktion, men kombineret bliver det til et kompositmateriale med exceptionel styrke og stivhed, foruden mange andre vigtige egenskaber.
Når Monofiber omtaler kompositter eller kompositmaterialer, så mener vi hovedsageligt fiberforstærkede plastkompositter. Den mest anvendte kombination er glasfiber og umættet polyester, kulfiber og vinylester.
De fiberforstærkede plastkompositter går under fællesbetegnelsen hærdeplast, som benyttes til fremstilling af vindmøller, både, kloakrør, tanke, m.m. Modsat hærdeplast findes termoplast, som er mest kendt for produkter som plastikposer og plastikemballage.
Alternativet til det traditionelle
Traditionelle bygningsmaterialer som træ, jern, stål og aluminium har deres indlysende fordele, men også både deres begrænsninger og udfordringer.
Træ rådner og forgår. Jern, stål og aluminium ruster og forvitrer. Traditionelle materialer har dermed ikke nær den samme høje bæredygtighed som kompositter, der kan holde i op til 100 år. Og teknisk set har de traditionelle materialer også deres begrænsninger, idet de ikke kan skræddersyes med samme detaljegrad og til samme styrke som kompositter.
Derfor udgør kompositter et oplagt alternativ til traditionelle materialer.
Kompositters fremragende egenskaber
Kompositter udmærker sig ved at have mange og fremragende egenskaber:
Et kompositemne kan således ved sin materialekombination skræddersyes til helt specifikke formål og optimal anvendelse.
Kompositter er lig med innovation!
Når vi taler innovation i relation til kompositter, handler det naturligvis om materialet og alle dets fremragende egenskaber, som kan sammensættes og konstrueres til helt specifikke og ofte varierende krav og behov.
Men innovationen ligger først og fremmest i vores måde at tænke på. Vi skal tænke anderledes, større og længere! For med kompositmaterialer kan vi producere og fremstille produkter, som det ikke har været muligt før.
Det er igennem fundamental forskning og udvikling af kemier samt koblingen med digitale teknologier, at kompositter vil få frigivet sit fulde potentiale. Det er herigennem, at vi vil kunne forbedre og optimere materialer, betone de mekaniske egenskaber og optimere kompatibiliteten mellem de forskellige råvarer, således at vi opnår helt unikke funktioner i kompositemnet.
Kompositindustrien oplever allerede en rivende udvikling indenfor teknologi, materialer, kemi og miljø, og en udbredelse af kompositmaterialer til flere og flere brancher. Igennem en fælles indsats indenfor kompositindustrien skal vi fortsætte den innovative udvikling med udbygning og udveksling af viden om ny materialeudvikling, nye produktionsmetoder og nye anvendelsesmuligheder for kompositter og dermed flere banebrydende produkter, der giver merværdi på nationalt plan samt konkurrencefordele på internationalt plan.
Fremtidens materiale
Hidtil har kompositmaterialer hjulpet industrier som bl.a. transport-, maritim-, luftfarts-, vindmølle- samt fritidsindustrien med at opnå et højere niveau af produktivitet og bæredygtighed i deres produkter.
Lignende effekter kan forventes i f.eks. byggeindustrien og mange andre industrier og sektorer, som med stor fordel vil kunne benytte kompositter i deres produktioner.
Kompositindustrien og vore dygtige partnere er med til at sikre udvikling af nye, innovative kompositmaterialer, som bidrager til langtidsholdbare, miljøbevidste og økonomiske løsninger på mange industriers udfordringer.
Hos Monofiber tror vi på, at fiberforstærkede plastkompositter er fremtidens materiale, med uanede potentialer og anvendelsesmuligheder.
Se Monofibers store udvalg i højkvalitets kompositmaterialer her
Ring eller skriv hvis du brug for gode råd eller yderligere information om kompositter.