COVID-19: Monofiber følger regeringens anbefalinger, men bibeholder fuldt aktivitetsniveau

12/03/2020

 

Til vores kunder og samarbejdspartnere

Statsministeren kom på pressemødet i aftes med en opfordring til private virksomheder om at udvise ansvarlighed og støtte op om regeringens og Sundhedsstyrelsens fælles plan for Danmark. 

Hos Monofiber føler vi et stort ansvar for også at bidrage til at begrænse spredningen af Corona-smitten. 

Som konsekvens heraf har vi besluttet, at alle medarbejdere som udgangspunkt skal arbejde hjemmefra, samt at fysiske møder i videst muligt omfang skal begrænses. Som alternativ til møder anbefaler vi at anvende telefon eller videomøde - eksempelvis Skype.

Vi er i løbende kontakt med vores udenlandske partnere, og indtil videre er driften og produktionen normal alle steder. Enhver ændring vil blive meddelt på Monofibers hjemmeside.

Vores dag-til-dag leveringer fra lageret i Vamdrup forventes at kunne blive en anelse forsinkede de næste uger.

Læg gerne ordren minimum 2 dage i forvejen for at imødekomme eventuelt forlængede transporttider.

Pas på hinanden derude.

Kontakt gerne Monofiber på tlf. 4485 0500 eller web@monofiber.dk, såfremt der måtte være spørgsmål til leverancer.

Tilbage