Er du Monofibers nye medarbejder?

03/05/2021

Ordreadministration i Monofibers BackOffice

Stillingen er med meget ansvar og kræver en erfaren og detaljeorienteret person, som sætter en ære i at give den bedste service til kunder og udenlandske partnere.

Dit ansvarsområde og dine opgaver – Stillingsbeskrivelse

I samarbejde med de øvrige ansatte, bliver din vigtigste opgave at servicere vores kunder og internationale partnere. Dit overordnede ansvarsområde bliver ordreadministrationen i vores BackOffice.

Du forestår hele processen fra tilbud, indkøb af råvarer til videresalg fra lager, salg til distributionskunder, ordreregistrering og opfølgning, intern koordinering også med lager, ordrebekræftelser, følgesedler og fakturering, bookning af transport fra vores partneres europæiske fabrikker til vores lager, bl.a. med farligt gods, kontrol og arkivering af analysecertifikater, kontrol af ind- og udleveringer fra lager, afregninger fra lager, fragtafregninger, fakturering og diverse online forespørgsler.

Du vil være i tæt dialog med vore lagerhotel omkring advisering om tilgang af varer samt koordinering af udleveringer. Sammen med kunderne sikrer du bedst mulig ordreafvikling gennem ordrevalidering og håndtering under hensyntagen til specifikke kundeaftaler. Kunderne leveres både fra vores lager i Vamdrup, og direkte fra produktionsstederne forskellige steder i Europa.

Det er dig, som følger op på ordrestatus og indsamler interne og eksterne oplysninger vedr. ændringer og bidrager til løsningsforslag. Dine daglige arbejdsopgaver skal løses meget selvstændigt.

Din profil - Kvalifikationer

Vi forestiller os, at du har solid erfaring fra en lignende stilling. Du er nødvendigvis Superbruger af Axapta eller lignende ERP-system. Du ved i detaljen, hvordan man håndterer et B2B varesalg.

Som person er du selvstændig og initiativrig, og du har godt overblik og helhedsforståelse med kendskab til workflow i forsyningskæden. Derudover er det vigtigt, at du er omhyggelig og arbejder struktureret og data disciplineret, og naturligt følger dine sager rettidigt til dørs.

  • Du er mangeårig Superbruger af Microsoft Navision AX eller lignende ERP-system og færdes hjemmevant i Office 365

Vi tilbyder

Monofiber tilbyder en spændende dagligdag, hvor du i høj grad vil være med til at præge dine egne opgaver og opnå stort ansvar. Vi har en glad og travl dagligdag i et dejligt kontor i Vedbæk, tæt på grønne omgivelser og indkøbsmuligheder.

  • Selvstændigt og ansvarsfuldt job i en solid virksomhed med et lille team af gode kollegaer
  • Gode arbejdsforhold, hvor du bliver en del af en veletableret virksomhed, hvor kvalitet, sund forretningsførelse, ansvarlig opførsel og personlig service er i højsæde
  • Arbejdstiden hos Monofiber er inden for tidsrummet 8-16 på hverdage
  • Løn og ansættelsesvilkår, der matcher dine kvalifikationer og ønsker til et godt arbejdsliv

Lyder stillingen som noget for dig? Sådan ansøger du:

Hvis du har spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Charlotte Olesen på telefon 4041 0090.

Send din ansøgning og dit CV inden 25. maj 2021 til cao@monofiber.dk.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale, så vi glæder os til at høre fra dig hurtigst muligt.

Stillingen ønskes besat med start 01.06.2021 og senest 01.07.2021.

Om Monofiber

Monofiber er en B2B distributionsvirksomhed med 3 ansatte på kontoret i Vedbæk og lagerhotel i Vamdrup. Vi har siden starten i 1968 været en markedsudviklende, vidensbaseret distributionsvirksomhed, og vi repræsenterer nogle af verdens førende producenter af avancerede kompositmaterialer.

Monofiber er desuden en del af Plastindustriens komposit sektion.

Se mere på www.monofiber.dk

 

Tilbage