Coronavirus - Forebyggende tiltag hos Monofiber

11/03/2020

 

Til vores kunder og samarbejdspartnere

11. marts 2020

Forebyggende tiltag for at minimere risikoen for Corona-virus

Hos Monofiber tager vi risikoen for Corona-virus meget alvorlig. For at beskytte vores medarbejdere og minimere risikoen for yderligere spredning, har vi med omgående virkning gennemført følgende forebyggende tiltag på vores lager og kontor:

Kunder og gæster:

  • Alle interne og eksterne besøg reduceres til et absolut minimum. 
  • Møder afholdes i videst muligt omfang via telefon eller Skype. 

Lager:

  • Lagre og ekspeditionskontorer afspærres i videst mulige omfang for chauffører og gæster. Døre og porte holdes aflåst.
  • Besøg minimeres mest muligt. Telefonmøder afholdes i stedet.
  • Chauffører/gæster kontakter lagret via telefon. Telefonnumre på relevante medarbejdere er ophængt i vinduet ved indgangen.

Kontor:

  • Kontoret afspærres i videst mulige omfang for chauffører og gæster. Hoveddøren holdes aflåst.
  • Besøg minimeres mest muligt. Telefonmøder afholdes i stedet.

Aflæsning:

  • Chauffører anvises en rampe/port, bakker til rampen og lægger papirer bagerst i traileren. Fotovejledning udleveres, såfremt der er sprogvanskeligheder.
  • Godset aflæsses og kvittering for modtagelse lægges herefter bagest i traileren. Ved fælles besigtigelse i forbindelse reklamation udvises særlig agtpågivenhed. Hold afstand og brug evt. handsker.

Læsning:

  • Ved læsning følges samme procedure. Skal chaufføren bistå ved læsning/surring udvises særlig agtpågivenhed. 
  • Behørig kvittering for udlevering af godset.

Generelt:

  • Undgå fysisk kontakt og hold afstand. Giv ikke hånd – eller krammere.
  • Brug evt. handsker ved behandling/håndtering af transportdokumenter. Smitterisikoen er lille, men den er der.
  • Vask hyppigt og grundigt hænderne. Almindelig sæbe/håndsprit kan anvendes.
  • Host kun i éngangs-lommetørklæde eller i albuen.
  • Se og følg retningslinjerne på de ophængte skilte på lageret.
  • Påtal afvigelser.
  • Yderligere oplysninger kan fås på Sundhedsstyrelsens hjemmeside:  https://www.sst.dk/da/Viden/Smitsommesygdomme/Smitsomme-sygdomme-A-AA/Coronavirus/Spoergsmaal-og-svar

Tag risikoen alvorligt, men bevar roen og den sunde fornuft!!! Også når du ikke er på arbejde.

Vi ved, at disse tiltag medfører en del ulemper, men håber at alle har forståelse herfor – og ikke mindst at tiltagene respekteres.

Kun ved fælles hjælp kan vi få styr på denne virus, der i den grad har fået indflydelse på vores hverdag.

Ovennævnte er sendt til udvalgte personer hos vores kunder og samarbejdspartnere, så venligst vær behjælpelig formidling til alle relevante. På forhånd tak.

Med venlig hilsen

Monofiber 

Charlotte Olesen

 

Coronavirus - forebyggende tiltag hos Monofiber

Tilbage